AMD – aldersrelateret makuladegeneration

Hvilket synstab kan man få?

Det, man mærker, sidder midt i synsfeltet. Bogstaver eller dele af et ansigt kan mangle, så teksten ser “mølædt” ud. Kontrasten kan blive svagere, så grå tekst på lys baggrund bliver svær. Lige linjer – dørkarme, fliser, vinduessprosser – kan se bøjede ud, og der kan opstå en grå eller sløret plet midt i synet.

Det perifere orienteringssyn bevares oftest. Derfor medfører AMD normalt ikke total blindhed, men sygdommen kan give en alvorlig nedsættelse af det centrale syn. Det kan få betydning for læsning, for at genkende ansigter og for bilkørsel. Om kravene til kørekort er opfyldt, afhænger af en konkret vurdering og ikke af diagnosen alene.

Tør og våd AMD

Begge former kan forekomme, og et øje med tør AMD kan senere udvikle en våd komponent. Det er også almindeligt, at de to øjne er i hvert sit stadie.

Symptomer du skal reagere på

Nye skæve linjer, en ny central plet eller en tydelig hurtig ændring af synet på ét øje kan være tegn på våd AMD. Kontakt øjenlæge hurtigt og vent ikke til næste planlagte kontrol.

Du kan med jævne mellemrum kontrollere ét øje ad gangen: dæk det ene øje til, og se på en tekst, på vinduessprosser eller på et Amsler-gitter. Læg mærke til, om linjer er blevet skæve, eller om der mangler noget midt i synet. En sådan test kan opdage en ændring, men den kan ikke stille diagnosen.

Øjenforeningen har en patientvenlig vejledning i at tjekke synet på Tjek dit syn.

Hvordan undersøger vi for AMD?

Undersøgelsen begynder med synsstyrken og en undersøgelse af øjet, om nødvendigt efter udvidelse af pupillen, så vi kan se hele den gule plet. Derefter tager vi et fundusfoto, som viser nethinden, og en OCT-skanning af makula. Ved mistanke om unormale blodkar kan vi supplere med OCT-angiografi (AngioPlex), når det er relevant.

Hvor alvorligt er det, og hvor hurtigt går det?

Tidlig og intermediær AMD kan være stabil i årevis uden mærkbar ændring af synet. Sen tør AMD udvikler sig typisk langsomt, mens våd AMD kan ændre synet hurtigt. Forløbet er forskelligt fra person til person – og ofte forskelligt på de to øjne hos den samme.

Netop derfor siger gentagne fotos og OCT-skanninger mere end en enkelt måling. Det er udviklingen over tid, der viser, om sygdommen er i ro.

Hvad kan du selv gøre?

Der findes ikke noget, man selv kan gøre, som fjerner sygdommen. Men nogle ting har betydning:

1. 01

   Stop med at ryge. Rygning er den vigtigste risikofaktor, man selv kan påvirke.

2. 02

   Hold dig fysisk aktiv, og spis varieret med grøntsager, fisk og øvrig hjertevenlig kost. Det er sundt, men det er ingen garanti mod AMD.

3. 03

   Få behandlet blodtryk og diabetes. Det er godt for den generelle kar- og øjensundhed, men det er ikke i sig selv en behandling af AMD.

4. 04

   Kontrollér synet ét øje ad gangen med jævne mellemrum, og reager på nye ændringer.

5. 05

   Kom til de aftalte kontroller, også når synet føles uændret.

6. 06

   Tag kun AREDS2-tilskud, hvis din øjenlæge konkret har anbefalet det til dig.

Der er derimod ikke dokumentation for, at UV-beskyttelse, blålysfilter eller fiskeoliekapsler standser AMD.

Vitaminer ved AMD – hvem har gavn af AREDS2?

AREDS2 er navnet på en bestemt sammensætning af vitaminer og mineraler, som er undersøgt i store studier. Den kan reducere risikoen for udvikling til sen AMD hos udvalgte personer med intermediær AMD eller med sen AMD på det ene øje.

Tilskuddet forebygger ikke AMD hos personer uden sygdom, og ved tidlig AMD er den absolutte gevinst lille. Det genskaber ikke tabt syn og behandler ikke aktiv våd AMD.

Standardformuleringen indeholder C- og E-vitamin, zink, kobber, lutein og zeaxanthin. Beta-caroten bør undgås – det gælder især nuværende og tidligere rygere. Almindelige multivitaminer og ren fiskeolie er ikke dokumenterede erstatninger for AREDS2.

Om et tilskud er relevant for dig, og i hvilken dosis, bør aftales med øjenlægen. Det afhænger af sygdomsstadiet, af din øvrige medicin og sygdom og af mulige bivirkninger.

Behandling

Nye behandlinger for tør AMD

Der forskes aktivt i tør AMD, men intet af det følgende er godkendt standardbehandling i Danmark.

Complementhæmmere til geografisk atrofi har i studier kunnet bremse væksten af atrofi, men de har ikke genskabt syn. Pegcetacoplan (Syfovre) blev afvist af EMA, og ansøgningen for avacincaptad pegol (Izelvay) blev trukket tilbage. De er derfor ikke godkendt til brug i EU og Danmark.

Fotobiomodulation, for eksempel med Valeda, er undersøgt ved intermediær tør AMD. LIGHTSITE III har rapporteret positive resultater, men nyere systematiske analyser vurderer den samlede evidens som usikker og modstridende, blandt andet fordi studierne er små og har risiko for bias. Behandlingen må derfor betragtes som værende under fortsat faglig vurdering og forskning – ikke som dokumenteret behandling.

Hvor tit skal man kontrolleres?

Der findes ikke ét interval, der passer til alle. Hvor tæt du skal følges, afhænger af sygdomsstadiet, af hvad vi finder på det andet øje, og af hvordan fundene ændrer sig over tid. Intermediær AMD og geografisk atrofi følges individuelt.

En ny og hurtig ændring af synet skal vurderes, uden at du venter på den planlagte rutinekontrol. Er du i et anti-VEGF-forløb, følges du af den behandlende øjenafdeling efter deres plan.

Test dit kendskab til AMD

Ti korte spørgsmål med en kort forklaring til hvert svar. Dine svar gemmes ikke og sendes ingen steder.

Quizzen giver generel information og er ikke en undersøgelse.

Bestil tid

Henvisning er ikke nødvendig. Ved langsomt ændret syn eller spørgsmål om AMD kan du bestille en almindelig tid. Ved nye skæve linjer, en ny central plet eller hurtig forværring bør du ringe til os frem for at vente på en almindelig tid.