Tilgængelighed
ØjenlægenVestergade 58Book tid

Tørre øjne – tag en kort symptomtest

Tørre øjne kan give svie, sandfornemmelse, rindende eller røde øjne, lysfølsomhed, trætte øjne og syn, der svinger i løbet af dagen. Her kan du tage en kort OSDI-6 symptomtest og læse om en nærmere undersøgelse i klinikken.

Testen er en screening og kan ikke alene stille diagnosen tørre øjne.

Gå til testen

Hvornår kan en undersøgelse være relevant?

En undersøgelse kan være relevant, hvis generne er vedvarende, påvirker læsning, skærmarbejde eller bilkørsel, eller hvis almindelige smørende øjendråber ikke hjælper tilstrækkeligt. Sløret syn kan også skyldes blandt andet forkert brillestyrke, grå stær, allergi eller anden øjensygdom.

Beregn din OSDI-6-score

Tænk på en typisk dag inden for den seneste måned. Vælg det svar, der passer bedst, ved alle seks spørgsmål.

Dine svar og din score beregnes kun på denne side. De gemmes ikke og sendes ikke til klinikken eller bookingportalen.

Har du inden for den seneste måned oplevet noget af følgende i løbet af en typisk dag?

01Øjne der er følsomme over for lys?
02Sløret syn?

Har du inden for den seneste måned haft problemer med, at dine øjne har begrænset dig i at udføre nogle af følgende situationer i løbet af en typisk dag?

03Kørsel eller at blive kørt om natten?
04Se TV, eller en lignende opgave?

Har du, inden for den seneste måned, følt ubehag i øjnene ved nogle af følgende situationer i løbet af en typisk dag?

05Blæsende vejrforhold?
06Steder eller områder med lav luftfugtighed?

Et supplerende spørgsmål

Spørgsmålet er frivilligt og indgår ikke i OSDI-6-scoren.

Bedres det slørede syn efter et blink?

Faktorer du selv kan holde øje med

Tørre øjne har ofte flere samtidige årsager. Inden undersøgelsen kan det være nyttigt at lægge mærke til følgende:

01

Medicin og kosttilskud

Visse lægemidler kan hos nogle bidrage til tørre øjne, for eksempel antihistaminer mod allergi, nogle antidepressiva, vanddrivende medicin og isotretinoin mod akne. Også naturmedicin og kosttilskud bør med på listen – for eksempel multivitaminer og produkter med A-vitamin, især hvis de tages i høje doser.

Stop eller ændr ikke ordineret medicin på egen hånd. Tag gerne en opdateret liste over medicin, naturmidler og kosttilskud med til undersøgelsen.

02

Skærm og indeklima

Meget skærmbrug kan give færre og mere ufuldstændige blink. Tør luft, opvarmning, aircondition, ventilation eller blæst kan øge fordampningen fra tårefilmen. Det kan forværre gener både på arbejde og hjemme – uanset alder.

Overvej, om generne tiltager på skærmtunge dage eller i bestemte rum.

Udredning af tørre øjne med CA-800

Berøringsfri analyse

Topcon CA-800 måler og sætter tal på flere tegn på øjentørhed – uden at røre dine øjne.

Ved undersøgelsen gennemgår vi dine symptomer og vurderer, om der er objektive tegn på tørre øjne, og hvilke mekanismer der kan ligge bag.

Topcon CA-800 til undersøgelse af tårefilm og meibomske kirtler

Undersøgelsen kan blandt andet omfatte

  1. 01Måling af tårefilmens stabilitet.
  2. 02Analyse af blink og ufuldstændige blink.
  3. 03Måling af tåremeniskens højde.
  4. 04Billeder af de meibomske kirtler i øjenlågene.
  5. 05Undersøgelse i spaltelampe og eventuelt farvning af øjets overflade.
  6. 06En individuel vurdering og behandlingsplan baseret på fundene.

En symptomscore og en apparatmåling kan ikke stå alene. Diagnosen beror på den samlede øjenlægefaglige vurdering.

Behandlingen afhænger af årsagen

Behandlingen tilpasses de fund, der ses ved undersøgelsen. Den kan blandt andet bestå af øjenlågspleje og varme, smørende øjendråber, behandling af inflammation eller Demodex og hos udvalgte patienter IPL-behandling. Flere mekanismer kan være til stede samtidig.

Der findes nu også receptpligtige øjendråber, som hos udvalgte patienter kan være en effektiv behandling – især når inflammation bidrager til sygdommen. Behandlingen ordineres efter en øjenlægefaglig vurdering.

Bestil tid til udredning

Du kan bestille tid via klinikkens patientportal. Din OSDI-6-score og dine svar overføres ikke automatisk. Du kan selv oplyse scoren ved konsultationen.

Henvisning er ikke nødvendig.

Ved pludseligt synstab, stærke smerter, udtalt lysskyhed, skade eller et meget rødt øje skal du ikke vente på en rutinetid, men kontakte øjenlæge, lægevagt eller akut hjælp.

Fagligt grundlag

Sidens principper for udredning og behandling bygger blandt andet på de internationale, fagfællebedømte TFOS DEWS III-rapporter.

  1. 01

    Wolffsohn JS, Benítez-Del-Castillo J, Loya-Garcia D, et al. TFOS DEWS III: Diagnostic Methodology. American Journal of Ophthalmology. 2025;279:387–450.

    Åbn artiklen om diagnostik

  2. 02

    Jones L, Craig JP, Markoulli M, et al. TFOS DEWS III: Management and Therapy. American Journal of Ophthalmology. 2025;279:289–386.

    Åbn artiklen om behandling

Artiklerne er på engelsk og åbner i et nyt vindue.