Grøn stær (glaukom)
Grøn stær er en alvorlig øjensygdom, fordi synstabet er varigt. Men den er også en sygdom, man kan leve et helt almindeligt liv med, når den opdages og behandles – og hos de fleste udvikler den sig langsomt.
Denne side giver generel information. Hvordan netop din sygdom skal følges og behandles, afgøres altid ved en individuel øjenlægefaglig vurdering.
Hvad sker der ved grøn stær?
Grøn stær er en sygdom i synsnerven. Nervefibrene, der sender synsindtryk fra øjet til hjernen, går gradvist tabt. Ofte hænger det sammen med, at trykket inde i øjet er for højt for netop den synsnerve – men nogle får sygdommen, selv om trykket måles inden for normalområdet.
Navnet kan forvirre: grøn stær har ikke noget med grå stær at gøre. Grå stær er en uklarhed i øjets linse, som kan opereres væk. Ved grøn stær er det selve synsnerven, der tager skade.
Hvilket synstab kan man få?
Synstabet rammer synsfeltet – altså hvor meget man kan overskue, mens man ser lige frem. Det begynder typisk uden for midten, og det centrale læsesyn bevares længe. Derfor kan synsstyrken på tavlen hos øjenlægen være helt normal, selv om der allerede er sket skade.
De fleste oplever ikke sorte pletter. Hjernen udfylder de manglende områder med indtryk fra det andet øje og fra omgivelserne. I stedet kan man med tiden opleve, at man overser noget i siden, støder ind i ting, føler sig usikker i trafikken eller har svært ved at finde et ord på en side. Ubehandlet kan sygdommen ende med at påvirke også det centrale syn.
Fordi man ikke selv mærker de tidlige forandringer, er regelmæssige kontroller den eneste måde at følge sygdommen på.
Hvor alvorligt er det, og hvor hurtigt går det?
Nervefibre, der er gået tabt, kan ikke gendannes. Det er derfor, sygdommen skal tages alvorligt. Til gengæld udvikler den sig hos de fleste langsomt, ofte over mange år, og størstedelen af dem, der er i behandling og kommer til kontrol, bevarer et brugbart syn hele livet.
Hastigheden er meget forskellig fra person til person. Nogle har et stabilt forløb i årevis, andre et hurtigere. Det er ikke noget, man kan mærke sig frem til – det ses ved gentagne målinger af synsfelt og synsnerve. Jo tidligere sygdommen findes, og jo bedre trykket holdes nede, desto mindre er risikoen for et betydende synstab.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ikke på én enkelt måling. Den bygger på et samlet billede af øjet: synsnervens udseende, tykkelsen af nervefibrene omkring synsnerven, synsfeltet, øjentrykket, hornhindens tykkelse og en undersøgelse af øjets kammervinkel, hvor væsken har sit afløb.
Øjne er forskellige, og en enkelt afvigende måling betyder ikke nødvendigvis sygdom. Derfor er gentagne undersøgelser over tid ofte nødvendige, før man kan skelne sikker sygdom fra en normalvariation. Man kan altså blive indkaldt til fornyet kontrol uden straks at få en diagnose – det er en helt almindelig og fornuftig del af forløbet.
Synsfeltundersøgelse (perimetri)
Vi undersøger synsfeltet med et Humphrey-synsfeltapparat (HFA). Du ser på et fast punkt midt i apparatet og trykker på en knap, hver gang du opfatter et lille lyssignal ude i siden. Nogle af signalerne er svage med vilje, så det er helt normalt at være i tvivl og at føle, at man ikke ser dem alle.
Undersøgelsen kræver koncentration, og de fleste bliver bedre til den, når de har prøvet den et par gange. Den gentages med mellemrum, fordi det ikke er den enkelte måling, men ændringen over tid, der fortæller, om sygdommen er i ro.
OCT-skanning af synsnerven
Med vores Zeiss OCT Cirrus 6000 laver vi en hurtig og berøringsfri skanning af synsnerven og den gule plet. Skanningen måler, hvor tykt nervefiberlaget er, og sammenligner målingen med et normalmateriale for din aldersgruppe.
Undersøgelsen bruges både, når diagnosen skal stilles, og bagefter til at følge udviklingen. Sammen med synsfeltundersøgelsen giver den et sikrere billede af, om sygdommen er stabil.
Grøn stær og kørekortet
Mange med grøn stær kører bil helt som før. Der findes danske helbredskrav til kørekort, som blandt andet omfatter både synsstyrke og synsfelt, og et udbredt synsfeltstab kan have betydning for, om kravene er opfyldt. Det vurderes individuelt og ikke ud fra diagnosen alene.
Tal med din øjenlæge, hvis du er i tvivl, eller hvis du oplever usikkerhed i trafikken, særligt i mørke. Vi kan måle synsfeltet og vurdere forholdene, og vi hjælper med den dokumentation, en kørekortsag kræver. Reglerne står i myndighedernes Vejledning om helbredskrav til kørekort.
Hvad kan du selv gøre?
Den daglige behandling betyder mere end noget andet. Det vigtigste er:
- 01
Brug de ordinerede øjendråber hver dag og på de samme tidspunkter. Dråberne virker kun, så længe de bruges.
- 02
Kom til de aftalte kontroller, også når synet føles uændret. Kontrollerne viser, om behandlingen er tilstrækkelig.
- 03
Fortæl øjenlægen om al din medicin, også naturmidler og kosttilskud.
- 04
Sig til, hvis dråberne svier, er svære at få givet eller giver bivirkninger. Der findes ofte alternativer.
- 05
Fortæl forældre, søskende og børn om diagnosen, så de kan få øjnene undersøgt.
Stop eller ændr aldrig behandlingen på egen hånd. Øjentrykket stiger igen, uden at du mærker det.
Sådan drypper du bedst
En dråbe, der ikke rammer, virker ikke. God teknik gør behandlingen mere effektiv og giver færre gener:
- 01
Vask hænderne, og ryst eventuelt flasken, hvis der står, at den skal rystes.
- 02
Læn hovedet tilbage, eller læg dig ned, og se op mod loftet.
- 03
Træk det nederste øjenlåg forsigtigt ned, så der dannes en lille lomme.
- 04
Giv én dråbe i lommen. Én dråbe er nok – der er ikke plads til mere i øjet.
- 05
Rør ikke øje, øjenvipper eller fingre med flaskens spids. Så holder dråberne sig rene.
- 06
Luk øjet roligt uden at knibe, og undgå at blinke kraftigt.
- 07
Hold en finger med let tryk ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Det holder dråben i øjet og mindsker bivirkninger i resten af kroppen.
- 08
Tør overskydende væske væk med et rent stykke papir.
Bruger du flere slags dråber, så giv dem ikke lige efter hinanden – vent lidt mellem dem, så den første ikke skylles ud. Har du svært ved at ramme, rystende hænder eller svært ved at holde øjet åbent, så sig det til os. Det er meget almindeligt, og der findes både hjælpemidler og andre måder at gøre det på.
Hvilke behandlinger findes der?
Al veldokumenteret behandling af grøn stær har ét fælles mål: at sænke trykket i øjet tilstrækkeligt til, at synsnerven ikke tager yderligere skade. Der er tre hovedveje, og de kan kombineres.
Øjendråber
Trykreducerende dråber er ofte det første valg. De virker kun, når de bruges regelmæssigt, og der findes flere typer, hvis den første ikke tåles eller ikke sænker trykket nok.
Laserbehandling
Ved udvalgte former for grøn stær kan en skånsom laserbehandling af øjets afløbssystem sænke trykket. Den kan bruges i stedet for eller sammen med dråber. Klinikken tilbyder SLT-laser, og om behandlingen er egnet, afgøres efter en individuel vurdering.
Sådan foregår en SLT-laserbehandling
Du får først bedøvende dråber i øjet. Derefter sættes en lille kontaktlinse mod øjet, så vi kan se ind i kammervinklen, hvor øjets væske løber ud. Gennem linsen gives en række korte laserskud mod afløbssystemet. Selve behandlingen tager få minutter, og de fleste mærker kun lysglimt og et let tryk mod øjet.
Du kan tage hjem bagefter. Synet kan være lidt sløret et stykke tid, og øjet kan føles irriteret resten af dagen. Vi aftaler kontrol af trykket efter behandlingen, og virkningen vurderes først efter nogle uger, fordi trykket falder gradvist.
Virkningen kan aftage med årene. Behandlingen kan i mange tilfælde gentages, og den udelukker ikke dråber eller operation senere.
Operation
Ja, grøn stær kan opereres. Der findes flere indgreb, som giver øjets væske et bedre afløb og dermed et lavere tryk. Operation kommer typisk på tale, når dråber og laser ikke er tilstrækkelige, eller ikke tåles, og foregår på øjenafdeling. Heller ikke en operation kan genskabe tabt syn – formålet er at bevare det syn, der er tilbage.
Kan lavtryksglaukom behandles?
Ja. Ved lavtryksglaukom – også kaldet normaltryksglaukom – ligger øjentrykket inden for normalområdet, men synsnerven tager alligevel skade. Behandlingen er den samme princip: at sænke trykket yderligere, selv fra et i forvejen normalt niveau, hvilket kan bremse udviklingen. Samtidig vurderes andre forhold, for eksempel blodtryk om natten og anden sygdom, og der er ofte behov for tættere kontrol.
Nikotinamid – lovende forskning, men endnu ikke behandling
Nikotinamid er en form for vitamin B3, som indgår i cellernes energiomsætning. Stoffet undersøges som mulig beskyttelse af synsnervens nerveceller ved glaukom – også ved normaltryksglaukom.
Små, kortvarige studier har vist lovende ændringer i nethindens funktion og enkelte synsfeltsmål. Det er imidlertid endnu ikke dokumenteret, at nikotinamid bremser varigt synstab eller sygdommens udvikling. Større langtidsstudier er i gang.
Nikotinamid er ikke godkendt som behandling af grøn stær og kan ikke erstatte tryksænkende øjendråber, laser eller operation. De doser, der undersøges ved glaukom, er langt højere end almindelige vitamindoser og kan blandt andet skade leveren. Man bør derfor ikke begynde på højdosis nikotinamid på egen hånd.
European Glaucoma Society anbefaler, at doser på 3 gram dagligt eller mere kun anvendes i kliniske forsøg med tæt kontrol af leverfunktionen. Nikotinamid (niacinamid) og niacin er i øvrigt ikke det samme stof og kan ikke erstatte hinanden.
Hvor tit skal man til øjenlæge?
Der findes ikke ét interval, der passer til alle. Hvor tæt du skal følges, afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er, hvor stabil den har været, hvor højt trykket ligger, og hvor meget synsfelt der er tilbage. Nyopdaget eller ustabil sygdom kræver tættere kontrol end et stabilt forløb.
Ved kontrollerne måles øjentrykket, synsnerven vurderes, og synsfeltet undersøges, så vi kan se, om behandlingen holder sygdommen i ro. Kontrollerne er derfor ikke blot opfølgning – de er en del af selve behandlingen.
Er du i behandling
I den første tid efter, at diagnosen er stillet, undersøges de fleste hyppigere end senere. De europæiske retningslinjer anbefaler flere synsfeltundersøgelser inden for de første par år, netop for at afklare, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig hos den enkelte. Når forløbet viser sig stabilt, kan der ofte gå længere mellem undersøgelserne.
Er sygdommen fremskreden, ustabil eller trykket højere end ønsket, følges du tættere. Intervallet fastlægges altid individuelt – og bliver du i tvivl mellem to kontroller, er du velkommen til at kontakte os.
Har du grøn stær i familien
Har en forælder, søskende eller et barn grøn stær, er din egen risiko større end gennemsnittets. Da man ikke selv kan mærke sygdommen i begyndelsen, anbefales det, at nære slægtninge får øjnene undersøgt – også uden symptomer, og også selv om synet føles helt normalt.
Hvor tit undersøgelsen derefter bør gentages, afhænger af din alder, af hvad den første undersøgelse viser, og af øvrige risikoforhold. Det aftaler vi med dig ved besøget. Risikoen stiger med alderen, så det er sjældent for sent at komme i gang.
Grøn stær i familien – hvornår bør man undersøges?
Dansk Glaukom Selskab har lavet vejledende anbefalinger for, hvornår raske familiemedlemmer bør screenes. De gælder især førstegradsslægtninge – altså søskende og børn – til en person med primært åbenvinklet glaukom, pseudoexfoliationsglaukom, pigmentglaukom eller lukketvinklet glaukom eller akut vinkellukning.
Primært åbenvinklet glaukom og pseudoexfoliationsglaukom
Første undersøgelse som hovedregel fra 45 år – tidligere, hvis sygdommen blev opdaget tidligt hos din slægtning. Er undersøgelsen normal: hvert 5. år før 60 år og hvert 2. år fra 60 år.
Pigmentglaukom
Børn af en forælder med pigmentglaukom bør undersøges første gang ved 20 år og derefter hvert 2.–5. år indtil 45 år, afhængigt af hvad undersøgelserne viser.
Lukketvinklet glaukom eller akut vinkellukning
Undersøgelse ved 45 år for snævre kammervinkler. Er vinklerne åbne, er der ifølge anbefalingen ikke behov for yderligere screening. Er de snævre, fortsættes kontrollen som ved primært åbenvinklet glaukom.
En screening omfatter typisk undersøgelse i spaltelampe, måling af øjentrykket – eventuelt med hornhindens tykkelse – vurdering, foto og OCT-skanning af synsnerven samt efter behov synsfelt og undersøgelse af kammervinklen.
Intervallerne gælder, når der ikke findes tegn på grøn stær. Viser undersøgelsen afvigende fund, aftaler vi et individuelt kontrolforløb med dig.
Når du bestiller tid, må du gerne fortælle, hvem i familien der har grøn stær, hvilken type det er, og hvor gammel personen var, da sygdommen blev opdaget.
Test dit kendskab til grøn stær
Ti korte spørgsmål med en kort forklaring til hvert svar. Dine svar gemmes ikke og sendes ingen steder.
Quizzen giver generel information og er ikke en undersøgelse.
Spørgsmål 1 af 13
Hvad er grøn stær?
Bestil tid
Henvisning er ikke nødvendig. Ved tidsbestilling må du gerne kort fortælle, om du allerede er i behandling for grøn stær, eller om sygdommen findes i din nærmeste familie.
Ved pludselige stærke smerter i øjet, kraftig rødme, kvalme eller sløret syn med regnbuering omkring lys kan der være tale om et akut glaukomanfald. Vent ikke på en almindelig tid – kontakt øjenlæge, lægevagt eller akut hjælp.
Fagligt grundlag
- 01
European Glaucoma Society. Terminology and Guidelines for Glaucoma, 5th Edition. British Journal of Ophthalmology. 2021;105(Suppl 1):1–169.
- 02
Gazzard G, Konstantakopoulou E, Garway-Heath D, et al. Selective laser trabeculoplasty versus eye drops for first-line treatment of ocular hypertension and glaucoma (LiGHT): a multicentre randomised controlled trial. Lancet. 2019;393:1505–1516.
- 03
Salvetat ML, Pellegrini F, Spadea L, et al. Pharmaceutical Approaches to Normal Tension Glaucoma. Pharmaceuticals. 2023;16:1172.
- 04
Dansk Glaukom Selskab. Vejledende anbefalinger for glaukom-screening ved familiær disposition for glaukom.
- 05
European Glaucoma Society. Neuroprotection in Glaucoma: Investigational, Complementary to IOP-Lowering. Tip of the Month, 2025.
- 06
American Glaucoma Society / American Academy of Ophthalmology. Position Statement on Nicotinamide Use for Glaucoma Neuroprotection. 2025.
- 07
Hui F, Tang J, Williams PA, et al. Improvement in inner retinal function in glaucoma with nicotinamide (vitamin B3) supplementation. Clin Exp Ophthalmol. 2020;48:903–914.
- 08
De Moraes CG, John SWM, Williams PA, et al. Nicotinamide and Pyruvate for Neuroenhancement in Open-Angle Glaucoma. JAMA Ophthalmol. 2022;140:11–18.
- 09
Ha A, et al. Effects of nicotinamide supplementation in normal-tension glaucoma. Br J Ophthalmol. 2026.
Nogle af de videnskabelige artikler er på engelsk. Links åbner i et nyt vindue.